72 24 72 00 info@hjertebegravelse.dk Nordsjælland og Storkøbenhavn

Dødsattest udfærdiges af lægen, som erklærer at personen er død. Dødsfald kan udelukkende anmeldes når en dødsattest er udfærdiget.

dødsattest blovstrød kirke

Dødsattesten indeholder flere sider. Hjertebegravelse.dk modtager og bruger kun side 1, som indeholder hvor og hvornår dødsfaldet er sket, samt hvem afdøde er. Lægen skal altid indberette dødsfaldet til dødsårsags registret. Som pårørende kan man altid kontakte afdødes læge for at få yderligere informationer om dødsårsagen.

Hjertebegravelse.dk sørger for at udfylde dødsattesten med afdødes oplysninger, samt den eventuelle ægtefælles oplysninger. Herefter kører vi typisk papirerne til den afdødes lokale sognekirke, hvor kordegnen registrerer dødsfaldet. Herefter sender kirken oplysninger til skifteretten, og afdødes bankkonti fastfryses.

Skulle dødsfaldet ske i udlandet, er det de lokale myndigheder i det pågældende land, der udfylder en dødsattest. Du skal derefter bruge dødsattesten når døds anmeldelsen skal udfyldes.

Hvis den afdøde ikke skal kremeres inden hjemtransport, er det nødvendigt at det pågældende lands myndigheder udsteder et ligpas til afdøde. Ligpasset er en garant for, at de sundhedsmæssige og administrative krav til at transportere afdøde er overholdt. Ligpas kræves ikke ved transport af:

  • aske til eller fra udlandet
  • lig inden for Danmarks grænser

Hvis den afdøde skal transporteres i en kiste, stilles der særlige krav til kistens udformning. Det gælder især, hvis transporten foregår med fly. Bedemanden sørger for at afhente afdøde i en særlig afdeling af lufthavnen, og transporterer afdøde til kapellet hvor afdøde skal bisættes eller begraves fra.

Normalt indkaldes familien indenfor 14 dage til skifteretten, for arvemøde. Hvis du ikke hører fra skifteretten inden der er gået 3 uger efter dødsfaldet, er det en god ide at kontakte hjertebegravelses bedemand, som derefter følger op på sagen med kordegnen. Alle informationer bliver i dag overført elektronisk – undtagen brevet fra kordegnen til skifteretten, og derfor kan det betyde at brevet ikke altid når frem.