72 24 72 00 info@hjertebegravelse.dk Nordsjælland og Storkøbenhavn

Begravelseshjælp ansøges som regel af Hjertebegravelse hos kommunen i forbindelse med indsendelse af andre papirer.

Begravelseshjælp – hvad er det?

Begravelseshjælp er et offentligt tilskud, som udbetales til hjælp for betalingen af omkostninger i forbindelse med begravelsen. Begravelses hjælp kan også være betegnelsen for hjælp fra for eksempel Sygeforsikringen Danmark og begravelseskasser.

Alle personer der er født før 1.april 1957 har ret til begravelses hjælp fra kommunen. Det udbetalte beløb afhænger af afdødes og deres efterlevende ægtefælles samlede formue. Selv om man ikke er gift, men bare samboende, gælder de samme regler som for ægtepar. Hvis man har ret til dansk sygesikring – det gule sygesikringsbevis – har ens pårørende i de fleste tilfælde ret til at få udbetalt begravelseshjælp fra kommunen når man dør. Det er afdødes bopælskommune, som udbetaler begravelseshjælpen til boet efter afdøde.

Der er 2 slags begravelseshjælp:

Begravelseshjælp, som udbetales uafhængigt af afdødes og eventuel ægtefælles formue.
Begravelses hjælp, der udbetales beregnet på afdødes og eventuel ægtefælles formue.

1. Begravelseshjælp, der udbetales uafhængigt af formuen pr. 1. januar 2017: (maximum)

Er afdøde under 18 år udgør begravelseshjælpen 9.000 kr. (2017)
Alle personer der er født før 1. april 1957 får minimum 1.050 kr.

2. Begravelseshjælp, som er beregnet på afdødes og eventuel ægtefælles formue fra 1. januar 2017:

Hvis afdøde er over 18 år kan begravelseshjælpen maksimalt udgøre 10.750 kr. pr. 1. januar 2017. Denne sats nedsættes med det beløb, formuen overstiger visse grænser:

Formuegrænser, gældende for voksne (1):

Grænsen for personer uden ægtefælle eller børn under 18 år er kr. 18.050,- Bemærk: Der udbetales ingen begravelseshjælp, hvis formuen overstiger 28.800 kr. (bortset fra de 1.050 kr., der altid udbetales efter personer, der er født før 1. april 1957). Der er altså en glidende nedsættelse af begravelseshjælpen fra formue mellem 18.050 og 28.800.

Grænsen for personer med ægtefælle (eller registreret partner) eller børn under 18 år er kr. 34.800,- Bemærk: Der udbetales ingen begravelses hjælp, hvis formuen overstiger: 46.750 kr. (bortset fra de 1.050 kr., der altid udbetales efter personer, der er født før 1. april 1957). Her er der tale om en glidende nedsættelse af begravelseshjælpen fra formue mellem 36.000 og 46.750.

Satser for begravelses hjælp 2015