skip to Main Content

Begravelse eller bisættelse ved bedemand – Ring 72 24 72 00

Det første valg bedemanden giver er mellem begravelse eller bisættelse. I skal selvfølgelig se både på det praktiske, afdødes ønsker, og prisen.

Selve handlingen i kirken eller kapellet er forskellig. Bisættelsen slutter oftest med at I bærer kisten ud til rustvognen. Ved en begravelse følger I kisten helt ud til gravstedet. I kan for eksempel synge en sang, og så siger præsten som regel et par ord ved graven.

Selv om afdøde har haft et bestemt ønske, så kan der være årsag til at ændre på det. For eksempel hvis afdøde har ønsket en bisættelse. I har måske brug for et gravsted at besøge afdøde ved. Så kan I vælge at at få afdøde begravet i stedet. I kan også vælge at få afdøde kremeret, hvis en begravelse ikke fungerer for jer. Det er jo jer der skal leve videre med de beslutninger der træffes efter et dødsafald.

Skriv eller ring til bedemandhjertebegravelse i Nordsjælland og Storkøbenhavn - bisættelse eller begravelse med bedemand

Pris på begravelse eller bisættelse gennem bedemand

Prisen kan være meget forskellig på en bisættelse og en begravelse. En bisættelse kan ende med askespredning. Det betyder at der ikke kommer flere omkostninger, når kremeringen er overstået. En begravelse ender jo med et gravsted. Sådan et skal som regel købes for 20 eller 30 år. Der skal graves og dækkes til. Stedet skal holdes gennem årene. Der skal tilkøbes en gravsten. Det løber som regel op i en stor sum penge, der oftest skal betales med det samme. Nogle kirkegårde kræver udlæg fra bedemand, som derefter påfører det på den samlede faktura.

Hvad koster en begravelse med bedemand? En begravelse koster i gennemsnit 20.000 til 25.000 kroner ifølge foreningen Liv og Død. Der er selvfølgelig store forskelle baseret på valg af kiste, blomster, efterfølgende sammenkomst med mere. Læs mere her.

Eksempler på spørgsmål til bedemanden om begravelse eller bisættelse

Hvilke blomster skal vi vælge? En bårebuket? En blomsterkrans Et blomster hjerte? En kistepynt? Blomsterpynt i kirken? Henfølgebuket ved udkørsel af kiste? Der er mange muligheder, og derfor kan der ikke gives en fast pris før du har besluttet dig for hvilke blomster du ønsker. Prisen er som regel ens uanset om du eller bedemanden bestiller blomsterne.
Skal der spilles musik i kirken? Skal det være levende musik, eller en optagelse. Kan man afspille CD eller lydfiler i kirken?
Skal der laves et salmehæfte? Skal vi synge sange fra salmebogen, eller andre sange?
Skal vi tage blomsterne med hjem efter bisættelsen, eller skal bedemanden køre dem til gravstedet?
Skal vi hente urnen på krematoriet, eller skal bedemanden køre den til kirkegården?

Borgerlig begravelse eller bisættelse

Hjertebegravelse bedemand kan også bistå ved en såkaldt borgerlig bisættelse eller begravelse. En borgerlig højtidelighed afholdes når afdøde enten ikke har været medlem af folkekirken, eller ikke har ønsket at en præst medvirker ved højtideligheden.

Oftest sørger bedemanden for at kapellet bliver reserveret og at alle de tiltag familien ønsker, bliver udført. Det kan være aftaler med sanger, musik eller taler.

Birstrup kirke begravelse eller bisættelse med bedemand

Hvis ingen fra familien ønsker at tale over afdøde, kan hjertebegravelses bedemand også gøre dette. Det sker naturligvis efter samtale med familien om hvad der skal tales om.

Når man foretager en borgerlig bisættelse eller begravelse, kan familien frit beslutte om der skal synges salmer eller andre sange. Og om der skal levende eller medbragt musik er også op til de pårørende selv. Højtideligheden kan med andre ord planlægges fuldstændigt efter familiens ønsker.

Borgerlig bisættelse også for anden tro

Der kan også være tale om borgerlige højtideligheder, hvis afdøde har haft en anden tro end man har som medlem af den danske folkekirke. Man kan altså godt benytte en del af de bygninger der er lavet til den danske folkekirke – dog ikke selve kirken. Årsagen er at sognepræsten er begravelsesmyndighed i Danmark, så derfor skal alle dødsfald registreres her. Det gælder også ved begravelse af eksempelvis muslimer, sikher, buddhister eller jøder.

Back To Top
Call Now ButtonRing nu