Samtalen med bedemanden

Hjem » Dødsfald » Samtalen med bedemanden

Det første møde og samtalen med Hjertebegravelses bedemand sker ofte i afdødes hjem, når vi henter den afdøde. Hvis afdøde har boet på et plejehjem eller ligget på et hospital, kan mødet holdes der. Vi kommer selvfølgelig også gerne hjem til dig, hvis det føles mere naturligt.

Det er op til jer, hvor mange der skal deltage i samtalen og alle er velkomne. Samtalen med din bedemand er fortrolig.

Hvad skal vi tale om?

Samtalen

Ved samtalen vil vi blandt andet tale om:

    • Den afdødes påklædning

    • Valg af kiste og urne

    • Tekst til dødsannonce

    • Dekoration til kisten

    • Arrangement efter ceremonien

    • Det økonomiske

Den afdødes påklædning

Er der særlige ønsker til hvordan, afdøde skal være klædt i kisten?

Vi anbefaler at bruge afdødes eget tøj, så det bliver en helt personlige afsked. Er der andre ønsker, aftales det ved mødet. Hvis afdøde selv har haft et ønske om at være klædt på en særlig måde, følges dette ønske naturligvis. Ellers er det familien, der bestemmer, hvilken påklædning, der bedst støtter den afdødes ære og identitet.

Tøjet, som i ønsker den afdøde skal have på i kisten, skal afleveres til bedemanden, som derefter sørger for påklædningen.

Kister og urner

Valget af kiste kommer an på, om afdøde skal begraves eller bisættes. Grunden til dette er, at der bruges forskellige typer kister til de forskellige begivenheder.

Hvis den afdøde skal afhentes i hjemmet eller på plejehjem / hospice, spørger vi allerede i den første telefonsamtale, hvilken kiste, der skal bruges.

Hvis afdøde skal hentes på hospitalet, vil afhentningen som regel først ske efter vores første møde. Du har derfor lidt længere tid til at tænke over valget af kiste.

Hvis afdøde skal bisættes, skal der også vælges en urne til asken.

Vi har et stort udvalg af både kister og urner. Det fortæller vi mere om ved vores møde, så du i ro og mag kan træffe det rette valg.

Annonce i avisen

Det kan være en god ide at indrykke en dødsannonce i avisen. Med den fortæller du omgivelserne om dødsfaldet og det giver flere mulighed for at deltage i en ceremoni for afdøde.

Hos Hjertebegravelse samarbejder vi med www.afdøde.dk. Når vi indrykker en annonce, bliver den efterfølgende til en mindeside, som du kan bruge til at mindes din kære.

Dekoration af kisten

I Danmark har vi tradition for at dekorere kisten med blomster. Valget at blomster og dekoration giver et personligt udtryk på kisten. Måske har afdøde selv haft et ønske til blomsterne eller måske kender i til afdødes yndlingsblomster?

Vi samarbejder med dygtige blomsterdekoratører og kan hjælpe dig med at sætte dit personlige præg på dekorationen. Alt dette taler vi nærmere om ved samtalen.   

Det økonomiske i samtalen

Du får et prisoverslag på, hvad det koster af få bisat eller begravet afdøde og vi kan også fortælle om andre omkostninger. Det kan f.eks. være udgifter til kirkegård, krematorie m.m.

Der kan være en stor prisforskel på bedemænd. Den faktiske prisforskel er dog ikke ret stor, da kister, urner osv. koster det samme i indkøb. De billige bedemænd beder dig som regel om at lave noget af deres arbejde og du må selv klarer papirarbejdet.

Hos Hjertebegravelse bestemmer du selv, hvor meget du vil stå for og prisen bliver udregnet efter de faktiske ydelser, du benytter hos os. Det gør vi, fordi det altid vil være individuelt, hvor meget du har overskud til i en tid med tab.

Bedemænd Hjertebegravelse

Kontakt os

Vi er klar til at hjælpe dig trygt videre og gennem forløbet.
+45 72 24 72 00
[email protected]

Udtalelser

Udtalelser fra vores kunder

Vi har været meget tilfredse med vort samarbejde omkring min mands bisættelse. Det blev så enkelt, smukt og højtideligt som vi kunne ønske.
– Venlig hilsen Nethe Schultz

Vi har været rigtig glade for jeres service. Der var meget godt styr på det hele, og bedemanden var god til at tage hånd om alting, også selvom der var nogle lidt særlige og besværlige ønsker til forløbet.

– Familien til Zarah Norooz

Forløbet med bedemanden er gået helt perfekt. Bedemanden var sød og behagelig og overholdt deres aftaler. Der var ikke noget at klage over. Jeg vil gerne anbefale bedemanden videre.

– Pårørende til Esta C.

Vi har været meget tilfredse med hele forløbet. God hjælp og information inden bisættelsen, din håndtering af det kirkelige forløb, samt din pæne fremtræden var med til at gøre bisættelsen smuk og mindeværdig.

– Annette M. med familie.

Mødet gik fint, hvor vi igennem en god dialog planlagde forløbet. Til bisættelsen gik alt som det skulle.

– Jonna N.

  • RPrisvenlig bedemand
  • RFri km på rustvognskørsel
  • RKontakt os hele døgnet
  • RVi tilbyder hjemmebesøg