Hvis din ægtefælle eller samlever dør, kan du søge om efterlevelseshjælp. Efterlevelseshjælpen er et engangsbeløb, som er afhængigt af din indtægt og formue.
Hvem kan få efterlevelseshjælp?
Du skal have levet sammen med den afdøde ægtefælle eller samlever i tre år før dødsfaldet for at være berettiget til efterlevelseshjælp. Pensionister, der får efterlevelsespension, kan ikke søge om at få efterlevelseshjælp.
Ansøgning om efterlevelses hjælp
Du skal søge om efterlevelses hjælp i kommunen. Hvis du bor i udlandet, skal du søge om efterlevelses hjælp hos Udbetaling Danmark. Ansøgningen skal være hos kommunen eller Udbetaling Danmark senest et halvt år efter dødsfaldet.
Hvor meget efterlevelseshjælp kan du få?
Det maksimale beløb er på 15.234 (2021) kr. Det kan udbetales, hvis din årsindtægt er under 250.810 kr. (2021). Ved årsindtægt over 391.889 kr. kan du ikke få efterlevelses hjælp (2021).
Her er hele skemaet for efterlevelseshjælp 2021:
Under 250.810 | 15.234 |
Mellem 250.810 – 266.485 | 13.710 |
Mellem 266.486 – 282.160 | 12.188 |
Mellem 282.161 – 297.835 | 10.663 |
Mellem 297.836 – 313.510 | 9.138 |
Mellem 313.511 – 329.185 | 7.619 |
Mellem 329.186 – 344.860 | 6.092 |
Mellem 344.861 – 360.535 | 4.572 |
Mellem 360.536 – 376.210 | 3.047 |
Mellem 376.211 – 391.888 | 1.525 |
391.889 eller mere | 0 |
Hjælpen er skattepligtig.
Hvis du er pensionist kan du også søge om lån til betaling af ejendomsskatter.
Se også satser om begravelseshjælp